CUPPING MASSAGE

HVAD ER CUPPING OG

HVORNÅR ANVENDES DET?

Til cupping benyttes en kop, der enten er lavet at glas eller plastik. Koppen placeres på specifikke punkter på kroppen og fungerer som en sugekop, der suger den dækkede hud op i koppen. Det betyder, at bindevævet løftes og frigiver stagneret energi. Det bevirker, at der skabes gennemstrømning af Qi (livsenergi) og balancen i kroppen genoprettes.


Forskellige metoder

Der findes flere forskellige måder, hvorpå cupping kan udføres. For eksempel er der en metode, hvor koppen bliver siddende det samme sted hele tiden efter, at den er sat på huden. Men man kan også anvende en anden metode, hvor der først påføres massageolie på huden, hvorefter koppen ikke placeres ét sted, men hele tiden bevæges rundt i en glidende bevægelse, der nærmest får en massageeffekt.


Hvornår anvendes cupping?

Man kan anvende cupping med succes til flere forskellige lidelser. Blandet andet kan nævnes:

  • Luftvejslidelser
  • Forkølelse
  • Ryg- og skuldersmerter samt andre muskelsmerter
  • Cellulitis


Under behandlingen med sugekopperne vil der opstå mærker i huden. De er runde og rødlig blå og har samme størrelse som koppen, der efterlader dem. Det kan se ret dramatisk ud, men de forsvinder efter nogle dage. Hvis man er kvinde, er det derfor en god ide ikke at få en behandling dagen før, man skal til fest i kjole med bar ryg.


Gør det ondt?

Cupping-metoden gør ikke ondt, men kan mærkes. Behandleren er naturligvis altid opmærksom på, at behandlingen skal tilpasses den enkelte klients smertetærskel. Som klient vil man opleve en følelse af lindring allerede efter den første behandling, og ofte er det nok at få en eller to behandlinger. Nogle mennesker benytter cupping som en effektiv forbyggende behandling, der hele tiden sørger for, at de er ”fit for fight” andre kommer med en specifik fysisk udfordring, som der skal gøres noget ved.


Det er utroligt effektivt at blive behandlet med cupping. Det siges, at vævets kredsløb forbedres fire gange mere end ved en traditionel massage. Det vil sige, at et kvarters massage er det samme som en times massage. Vakuummet, der opstår ved brug af kopperne, løsner dybtliggende spændinger og frigiver affaldsstoffer i kroppen. Dermed er en behandling med cupping i allerhøjeste grad med til at øge den naturlige udrensning, der foregår i kroppen.


Efter en behandling med cupping er det normalt at føle sig temmelig træt og måske endog utilpas. Det er dog kun på behandlingsdagen, der er risiko for dette. Det skyldes de mange affaldsstoffer, der bliver frigivet som følge af behandlingen. Derfor er det også vigtigt at drikke meget vand i dagene efter behandlingen, så affaldsstofferne kan komme ud af kroppen. Det er også en god ide ikke at have planlagt en masse aktiviteter på behandlingsdagen og måske dagen efter. Kroppen har brug for ro og ofte har klienten brug for at tage sig en lur eller for at gå tidligt i seng. Det er vigtigt, at man lytter til sin krop og giver den en pause. Det vil få den til at arbejde bedst muligt med de ting cupping-behandlingen har sat i gang. Har en klient behov for en behandling mere skal der mindst gå 14 dage før behandlingen kan foretages igen.